Alle, som har haft en hund gennem deres barndom og opvækst, ved at en hund ikke bare er et kæledyr. Der er faktisk tale om et familiemedlem på lige fod med far, mor og eventuelt øvrige søskende. Børn og hunde knytter et ganske særligt bånd, og opdyrker et kammeratskab ud over det sædvanlige.

En hund vil alt beskytte barnet og være der for det når verden er hård og ond. Hunden er samtidig en munter følgesvend og legekammerat – og når hunden på et tidspunkt skal herfra, vil barnet lære sin første rigtige lektion omkring det at miste.

En hund er en berigelse i familien

Derfor er det en rigtig god idé at anskaffe en hund til familien, al den stund I har de rette rammer dertil. Dette betyder at I skal kunne give hunden plads og opmærksomhed, og samtidig være i stand til at respektere dens grænser. Det er vigtigt, at børnene har en alder hvor det kan lade sig gøre at indprente dem visse grundregler i forhold til det at omgås dyr.

Samtidig skal I som voksne forældre være indstillet på selv at tage det fulde ansvar for hundens sundhed, trivsel og velbefindende. Dette kan og må ikke pålægges en mindreårig. Derfor skal I ville hunden lige så meget som børnene vil den, således at det at lufte hunden og fodre den ikke går hen og bliver en sur pligt.

Find familiens nye medlem på et hundeinternat

Når alle i familien er ombord med denne beslutning, kan I med fordel opsøge et hundeinternat. De fleste hundeinternater i Danmark har websites med billeder af de hunde som er klar til adoption. Blandt disse vil I med sikkerhed kunne finde netop den hund som passer perfekt ind i familien, og som kan være børnenes ven i mange år.

Læs mere på altomdyr.dk