Universets gåde giver forskerne problemer

Forskerne der arbejder på universets mysterier er stødt på en væg efter deres multimilliard dyre investering CERN ikke har givet de ønskede resultater.

I mange år de største forskere brugt tid på, at løse universets gåde og man har været mange teorier igennem. De fleste vil mene kosmologi rigtig begyndte med Einstein (14. marts 1879 - 18. april 1955)og hans relativitetsteori og sidenhen har de fleste lært i skolen, at den er det tætteste på vi kommer på en forklaring på universets kræfter og oprindelse.

Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1921 for sin beskrivelse af den fotoelektriske effekt. Einstein betragtes som en af det tyvende århundredes vigtigste videnskabsmænd.

I den første artikel "Om et heuristisk synspunkt angående lysets frembringelse og omdannelse" introducerede han teorien om den fotoelektriske effekt. Den anden artikel var en doktorafhandling om molekylers størrelse. Den tredje artikel om Brownske bevægelser var en bevisførelse for eksistensen af atomer. Indtil da havde atomet været betragtet som et værdifuldt begreb, samtidig med at fysikere og kemikere førte heftige debatter om, hvorvidt det var reelt eksisterende. Einsteins statistiske diskussion af atomets opførsel gav imidlertid eksperimenterende fysikere mulighed for at tælle atomer ud fra almindelige observationer i mikroskoper. Den fjerde artikel indeholdt den specielle relativitetsteori.

Einsteins mest berømte arbejde er ligningen E=mc² fra 1905, der beskriver sammenhængen mellem energi og masse. Ligningen var en vigtig brik i udviklingen af atombomben. – Kilde: Wikipedia

I mange år mente Einstein, at hans teorier kunne forklare alt i universet, men et par personer endte med at få ham til at tænke andre tanker. Danskeren Niels Bohr og den tyske astrofysiker Karl Schwarzschild var med til, at ændre hele opfattelsen af fysik og universet. De var blandt andet med til, at introducere begreber som sorte huller lang tid før det var et anderkendt fænomen.

Einstein, uendelighed og de forskellige teorier

Størstedelen af Einsteins arbejde stammer fra at analysere lysets mystiske evner. Mysteriet har at gøre med lysets natur. Eksperimenter udført i starten af århundredet havde vist, at lys, der skinner på en metalplade, producerer byger af elektroner, hvis hastighed, eller energi, var den samme uanset hvor stærkt lyset er.

På grund af de problemer Bohr og Schwarzschild gav Einstein blev hans teorier udvidet med det vi kalder quantum mechanics eller kvantemekanik. Det var den helt store trend i 1920’erne og den beskæftiger sig med stoffers egenskaber på atomart niveau.

Big Bang-teorien baseres på den rødforskydning ifølge Hubbles lov, som kan iagttages for fjerne galakser, og som sammen med det kosmologiske princip indikerer, at rummet ekspanderer i overensstemmelse med Friedmann-Lemaître-modellen fra den generelle relativitetsteori.

Fra den tid så vi Einsteins teori blive brugt mere og mere. Den blev fra den tid af fundamentet i astrofysik og kosmologi. Men der opstod stadig paradokser og matematiske problemer, så teorierne er sidenhen blevet udviklet.

Der findes ufattelig mange grene indenfor kosmologi og astrofysik, men en ting har de alle tilfælles. De arbejder ud fra Einsteins teorier og Big Bang teorien…

Nogle meget specielle modeller har brudt med den tankegang og forslået andre tilgange til at forstå universets gåde. Her har vi blandt andet super string teorien som er blevet videreudviklet til M theory og teorierne om parallelle universer, og universet som et hologram.

Dokumentaren nede under beskæftiger sig med en anden teori som hedder den elektriske model eller det elektriske univers.

Alle teorierne beskæftiger sig med problemerne i begrebet uendelighed. I mange år har vi her på jorden prøvet at finde den matematiske kode for uendelighed og det er meget primitivt det samme som astrofysikere gør i dag.

De astrofysiske problemer

Man havde en begrænset viden om universet da Einstein kom med sin banebrydende teori og den har helt sikkert været med til, at give os en god forståelse af universet set ud fra de naturlige regler vi kender til. Einstein stødte på et problem på et tidspunkt, hvor han måtte erkende, at hans teorier ikke kunne bruges. Vi ved nemlig, at naturlovene ændrer sig ekstreme magnetfelter og det primære problem indenfor astrofysikken er, at vi ikke er gået tilbage og tilpasset ligninger til den nye viden.

De seneste forsøg fra CERN viser, at teorierne ikke helt holder, selvom mainstream medierne gerne vil give os en opfattelse af de er tæt på at forklare alt.

I stedet har forskere bare opfundet nye teorier til at forklare de paradokser deres snæversynede tilgang til videnskab har efterladt. Det er efterhånden velkendt at videnskaben følger science fiction verdenen og de skøre ideer som kommer derfra. Det er kommet så langt, at astrofysikere har taget en fantasi ting fra Star Trek serien (Tachyon) til, at forklare en af de ting som ikke gik matematisk op.

Alle undersøgelser viser hvordan videnskaben tager inspiration fra ideer og fantasi, og ikke observationer og beregninger.

De økonomiske problemer

Hvis alt det her forskning har været forgæves må vi erkende, at det er verdens største fupnummer. Det er umuligt og beregne hvad alt den forskning har kostet, men vi kan kigge på hvad CERN koster årligt og hvad den har kostet at bygge for at få et lille indblik i de udgifter.

CERN er en stor partikelaccelerator som er bygget til at bevise nogle af alle de skøre ideer og teorier. Budgettet for CERN er på hele 7,5 milliarder Euro og er en af de dyreste ting bygget nogensinde og det koster ufattelig mange penge at holde kørende og udføre eksperimenter.

Alle de her eksperimenter kan give os indsigt i hvor fejlene er i ligningerne og den generelle opfattelse, men det kan også være et stort spild af penge for, at bevise noget der er baseret på fejl og ukorrekte ligninger.