Ron Paul stormer frem i meningsmålingerne
Endnu en gang har Ron Paul vundet en såkaldt ”strawpoll” og meget tyder på, at han vil ende som republikanernes kandidat til præsidentposten.
Selv Ekstra Bladet må erkende, at han er en reel mulighed som kandidat for republikanerne og vi ved af erfaring det må gøre lidt ondt på deres journalist Mikkel Selin. Mikkel skriver de fleste artikler om USA’s præsidentvalg og flere gange har han allerede erklæret andre som sejrsherrer.
Mitt Romney har i lang tid været den kandidat Ekstra Bladet og andre danske medier troede på, men i takt med andre kandidater får mediernes spotlight, så har Ekstra Bladet også skiftet tone. Der blevet skrevet meget om Herman Cain, men man troede aldrig rigtig på ham og sidenhen har medierne fokuseret på Newt Gingrich.
Men nu tyder det på, at hans tid i mediernes spotlight kun har været til låns, for han er faldet meget i meningsmålingerne og så er hans fortid med utroskab kommet frem igen. Mitt Romney er stadig en mulighed fordi han ikke har dummet sig så meget eller som de andre har troet, at mediernes spotlight ville hjælpe dem.
3 uger til valget
Der er kun 3 uger til republikanerne skal have valgt deres kandidat og selvom medierne har censureret Ron Paul er hans popularitet steget. Enkelte medier som ”The Daily Show” med Jon Stewart har været ærlige og vist hvordan Ron Paul ekskluderes og censureres.
Newt Gingrich fører stadig her op til den første afstemning, men det er kun med 1 % og de meningsmålinger kan være +/- et par procent. Faktisk er der mange meningsmålinger som viser ham som vinder, men tit bliver de enten censureret eller stoppet, som det er sket ved mange af de tidligere debatter.
Vi går en spændende tid i møde og det bliver endnu sjovere at se hvordan de danske medier vil tackle en person som Ron Paul. Lige nu ser de ham stadigvæk som en outsider med en loyal følge og opbakning, men de forstår tydeligvis ikke hans politik
Anders Fogh vs. Ron Paul
Medierne beskriver Ron Paul som en tilhænger af minimalstaten og det er en ting vi burde have hørt lidt om før. Anders Fogh var nemlig påståelig tilhænger af minimalstaten og skrev om det i hans bog ”Fra socialstat til minimalstat” i 1993.
Men som vi nu har set med vores egne øjne, så var han ligesom Bush fortaler for minimalstaten og så snart de kom til magten fik tonen en anden lyd.
Det er i hvert fald slet ikke den samme opfattelse af frihed og stat, som Ron Paul står for.
- Login or register to post comments
- Printer-friendly version
- Send to friend



























