Besøg prisonplanet.com

Retssagen kører videre

Forfatter: 
Brian Gideon
Publiceret af: 
Infowars.dk

Igennem længere tid har vi kæmpet en juridisk kamp med det danske journalistforbund og efter dagens forberedende retsmøde har vi fundet ud af et par flere ting.

Først og fremmest vil jeg sige, at vi havde forstående dommer der ville lytte til vores side af sagen og det gjorde oplevelsen meget bedre end vi havde forventet.

Retsmødet startede kl 13.00 og foregik igennem TDC’s mødetelefon som koster næsten 3 kr. i minuttet. Mødet var sat til 30 minutter, men allerede efter 10-15 minutter var det klart for dommeren, at vi ikke ville kunne blive enige i den her sag.

Vi forklarede, at den artikel som de mente vi havde udgivet i strid mod ophavsrettighederne, var fra dengang vi udviklede hjemmesiden. Vi prøvede, at få dommeren til, at indse der ikke var nogen form for økonomisk gavn eller intention om udnyttelse. Det var bare en simpel fejl…

Og vi føler jo, at Dansk Journalist Forbund slet ikke skal blande sig i privatsager og det er heller ikke helt fair, at de kan bruge en så stor organisation imod en privatperson.

Vi forklarede også, at vi teknisk set godt kan erkende vi har brudt ophavsretsloven, men i så fald vil størstedelen af Danmark være skyld i det. For som advokaten sagde det, Hvis du kopiere en artikel ind i en facebook debat bryder man ophavsretten, selvom det er en repræsentation af at læse det højt eller sige det ud i offentligheden.

Det er åbenbart tilladt og kopiere en sang fra radio til eget forbrug, det ok at printe en artikel ud og gemme dem i et arkiv man åbner for venner og bekendte og det er også lovligt og kopiere artikler som vi har gjort i den her sag… Bare så længe ens hjemmeside har passwords osv. så alle og enhver ikke kan se den.

Og så er det lige vi spørger, hvor står det henne?

Vi blev i sin tid gjort opmærksom på, at der kunne være problemer med ophavsretten selvom det var en privat hjemmeside, der ikke tjente penge. Så dengang lavede vi vores fremgangsmetode om og fjernede en masse artikler. Den her enkelte har så åbenbart været smuttet igennem fingrene på os og derfor har journalist Kristian Hansen fra Computerworld.dk kunne finde den igennem en simpel Google søgning.

Infowars.dk får jo mange besøgende og derfor vil artiklen blive vist som en af de første, hvis man googlede overskriften. Da vi blev gjort opmærksom på problemet fjernede vi den med det samme og sagde undskyld, men det var ikke godt nok.

Kristian Hansen vil åbenbart have sig en ekstra bonus i lønningsposen på vores bekostning og det siger jo lidt, når der ingen intention var om at udnytte ham og artiklen, plus at vi ikke tjener en krone på infowars.dk.

Og da Dansk Journalist Forbund tjener deres daglige brød på de her sager tog de med glæde sagen op. Vi lærte på retsmødet, at selve infowars.dk var grunden til journalisten følte sin professionelle ære krænket og det siger vel mere eller mindre det hele.

På et tidspunkt blev vi også opfordret til, at kontakte folketinget og det er selvfølgelig noget vi vil. Det burde være muligt nu, hvor Helle Thorning påstår de er en regering som vil mødes med befolkningen. Vi vil blandt andet gerne høre om deres kendskab til ophavsretsloven og deres holdning til de problem områder der er i den.

Konklusionen af mødet var, at vi var uenige og dommeren ville undersøge sagen nærmere. En afgørelse på sagen forventer vi omkring februar måned og der kan ske 3 ting. Det første er en frikendelse som nok er ønske tænkning fra vores side (vi føler loven er mere teknisk end medmenneskelig), den anden ting kan være vi bliver erkendt skyldig, men får ingen bøde eller nedsat bøde og så er der muligheden for vi skal betale det fulde beløb.

Ud fra mødet i dag tyder det på det ender med løsning 2 eller 3, men det er som sagt for tidligt at sige…

Til februar vil dommeren også høre fra journalisten, som jo bliver spændende. Vi vil selvfølgelig høre mere om hvorfor han føler sig krænket og hvorfor det skal koste os minimum 3000 kr. Det er åbenbart hvad det koster for en artikel…

Så indtil videre kører sagen videre og vi vil selvfølgelig holde jer opdateret løbende og hvis der er spørgsmål besvarer vi dem gerne…