PET undersøger overvågningen af Danmark
Ifølge PET selv er danskerne vilde med at blive overvåget og det glæder PET så de kan få endnu flere midler i kampen mod terror.
Terrorisme er lige præcis det som PET troede bekymrede danskerne og derfor at overvågningen også ville bekymre os. Ifølge deres logik bliver vi mindet om terror når vi ser hegn og overvågningskameraer.
Derfor jubler PET gevaldigt fordi deres egen rapport konkluderer, at danskerne føler sig mere trygge og beskyttet mod blandt andet terror, jo flere overvågningskameraer, sikkerhedsvagter, hegn og skannere de møder på offentlige pladser, trafikknudepunkter og butikscentre.
En skræmmende ting for mange andre danskere som åbenbart ikke har været en del af den her undersøgelse og det kan også bekymre mange, at selve ”Big Brother” samfundet slet ikke er en del af deres overvejelser.
Politiet undersøger sig selv
Undersøgelsen, der omfatter interview med over 2.000 personer og er en del af et samarbejde mellem PET og TrygFonden, viser bl.a., at to tredjedele af befolkningen er ubetingede tilhængere af overvågning m.v., og at selv den sidste, mest skeptiske tredjedel accepterer overvågning, skriver Politiken.
Et tydeligt bevis på PET er helt forkert på den og selvfølgelig er selv den sidste 3. del ikke ok med overvågning. Mange mennesker er i hvert fald ikke glade for tanken om scannere og politi på hvert hjørne.
Politistaten bliver promoveret gevaldigt for tiden og den her form for overvågning er bare begyndelsen. I Tyskland har man fundet ud af politiet har overvåget hele landet og selv her i Danmark ved vi nu, at fredlige demonstranter bliver overvåget og registreret uden grund.
Vi er på vej ud på et sidespor og det er utroligt man ikke ser mere kritik af den her undersøgelse. For det første er 2000 mennesker slet ikke repræsentativt for Danmark og sådanne undersøgelser kan blive drejet så man får det svar man vil have. Ligesom man ser i meningsmålinger. Normalt er der bare en lille kritik i medierne når politiet undersøger sig selv, men åbenbart ikke i den her sag.
1000 kameraer for at fange 1 kriminel
”Det er vigtigt at bemærke her, at det skal ske under kontrol og på et oplyst grundlag. Overvågning skal tilrettelægges efter behov – er det f.eks. af hensyn til terrorbekæmpelse eller til ro i nattelivet”, siger justitsministeren, der mener, at lovgivningen i dag er tilstrækkelig god til at sikre mod misbrug.
”Vi skal jo ikke ud i et Big Brother-samfund, slet ikke. Overvågning skal ske i respekt for den personlige frihed og integritet”.
Problemet er bare, at intentionen ikke er nok til at stoppe udviklingen. Vi er allerede i et Big Brother samfund og det vil kun blive værre med tiden og uvidende fjolser som justitsministeren vil nok aldrig forstå problemet.
Og vi er ret overrasket over alle de positive udmeldinger fra andre steder i samfundet og vi er også meget overrasket over deres facts. De påstår, at overvågning hjælper på kriminalitet, men det er nu ikke erfaringen i England, hvor vi ser mange gange flere overvågningskameraer.
- Login or register to post comments
- Printer-friendly version
- Send to friend



























