Den grønne løgn
De sidste par dage er den nye regerings ideer omkring grøn teknologi og global opvarmning kommet mere frem og det danske folk bliver endnu engang røvrendt og ender med regningen.
Det er umuligt, at skrive en indledning som forklarer, hvad den nye regering har gang i. I den korte periode, hvor de har haft magten har vi set en masse nye afgifter komme til live og generelt er livet ikke blevet nemmere her i Danmark.
Deres politik har næsten været identisk med den forhenværende regerings, men på enkelte punkter er de gået meget længere end VKO regeringen nogensinde gjorde.
Danmark går imod strømmen
De store nationer rundt omkring i verden har så store økonomiske problemer og tør derfor ikke love penge til bekæmpelsen af CO2 udledningen. Danmark vil derimod bruge flere penge end nogensinde før på såkaldt ”grønne initiativer”.
I modsætning til mange nationer vil Danmark optrappe kampen mod udledningen af CO2 og fortsætte med, at overholde Kyoto aftalen. Den nye klimaminister mener, at vi skal gå længere og have endnu højere krav end Kyoto aftalen anbefaler.
Forleden skrev vi en artikel, der viste hvordan skattekroner vil blive brugt i en såkaldt ”bail-out” af biogas anlæg rundt omkring i Danmark og vi har også i længere tid skrevet om de økonomiske omkostninger ved grøn teknologi. Derfor undrede det os lidt, at flere af de danske mainstream medier rapporterede det samme et par dage senere.
Regeringens forræderiske politik og dens omkostninger
For det første er det ikke videnskabelig bevist, at CO2 udledningen er skyld i evt. temperatursvingninger og selvom politikerne gentager det igen og igen, bliver det ikke mere sandt af den grund. De seneste ”Climategate” e-mails beviser endnu engang, hvor svag videnskaben er og hvor meget politik egentlig styrer debatten.
For det andet er det efterhånden kendt af de fleste, at ”grøn energi” ikke er billigt. De fleste som har investeret i det allerede ved, at det er meget dyrere end traditionelle løsninger. Som vi nævnte før er flere mainstream medier også begyndt, at rapportere det og forbedre danskerne på højere el priser.
Forberede er måske ikke det rigtige ord. Måske er det mere korrekt at sige klimatisere danskerne til højere el priser…
Tager fra de fattige og giver til de rige
El regninger er generelt steget igennem de sidste 5 år og vi kan forvente de vil stige endnu mere og spørgsmålet er, om det er en god ide. Elsparefonden er kritisk ved ideen om ”grøn energi” og kalder det direkte en pengemaskine. Derud over siger de, ”den miljørigtige strøm er ikke kun dyrere end den almindelige - den hjælper slet ikke miljøet”.
Lige nu mener regeringen, at energiplanen vil koste en dansk husholdning 1700 kr. årligt og den stigning skulle blandt andet give over 6000 jobs. Det kan hurtigt gå hen og blive meget dyrere for en typisk dansk husholdning, for det viser sig at den nye regering slet ikke har styr på hvilke konsekvenser deres plan vil have.
Arbejdspladserne kan også hurtigt forsvinde og hele den her grønne bølge kan vise sig, at være en rigtig dårlig ide for Danmark. Den nye energi og klima minister modsiger sig selv og regeringen, men erkender dog, at Danmark kan miste op imod 50.000 jobs på ”grøn teknologi”. Vi skal have 50 % af vores strøm fra vindmøller i år 2020, selvom det koster 50.000 arbejdspladser…
Så vores nye regering starter med, at forære penge til konkursramte biogas anlæg og dyre vindmølle parker, som i sidste ende give større elregninger. De større elregninger skal bruges på flere vindmølleparker og grønne initiativer…
Alle firmaerne som får penge er private eller semi private som DONG, der længe har skulle privatiseres helt. Vores skattekroner og højere regninger bliver foræret til private firmaer som kun gør situationen værre og el regningerne større.
- Login or register to post comments
- Printer-friendly version
- Send to friend



























